Kunstskolen Snurretoppen underviser jeg voksne med særlige behov. Derudover afholder jeg workshops i plantecroquis på Skolen for Kunst og Design, og på Livet Er En Højskole underviser jeg i meditativ iagttagelsestegning. Jeg afholder også tegne- og akvarelworkshops i mit hjem efter aftale, så skriv til mig, hvis I er en mindre gruppe, der kunne tænke jer ny inspiration og et kickspark ind i fordybelsen.
Jeg holder meget af at undervise i tegning og vægter frisættende og legende øvelser højt. For mig handler det om at finde det sted, hvor vi slipper forventningerne til os selv ... om at sanse, snuble lidt og lade os overraske. Derfor har jeg fokus på, at de øvelser og kreative benspænd, jeg kommer med, både styrker vores generelle tegnefærdigheder og vores tillid til det flydende tegneflow.
For det er, når vi har et oprigtigt ønske om at SE, at vores tegninger får autoritet og skønhed. 
Send besked
Tak for din besked! Du hører fra mig snarest:)Mvh Tine
 u n d e r v i s n i n g S E R F A R I N G
KÆR·TEGN · Tre onsdage hvert forår og efterår på Livet er en højskole
plantecroquis · Workshop fem gange årligt på Skolen for Kunst og Design 
tegning som redskab i maleriet · Undervisningsforløb på Visuelt Gymnasium i Horsens
CroquisTEGNING · Workshop for lærere på Elise Schmidts Skole
CroquisTEGNING · Workshop for K-klassen på Aarhus Statsgymnasium
Ekspressive portrætter · Fire ugers forløb for 1.-3.-klasser på Aarhus Friskole
Ekspressive portrætter · Workshop for elever på Flakkebjerg efterskole
Tegne- og akvarelworkshops · Børn i indskolingen på Børnekulturhuset
Inspirationworkshop · Billedkunstlærere på Børnekulturhuset
Ekspressiv portrættegning · 6.-klasser på Sølystskolen
Se, så du kan tegne · Familieworkshop i Odder Kulturforening
Croquistegning · Weekendworkshop for elever på Hobro Gymnasium
Back to Top