Jeg er uddannet grafisk designer og tegner fra Designskolen i Kolding og har siden arbejdet som grafisk designer, billedkunstner og underviser. Siden januar 2024 har jeg været ansat som underviser på Kunstskolen Snurretoppen – en kunstskole for voksne med særlige behov.
Som underviser har jeg en intuitiv og eksperimenterende tilgang med fokus på faglighed, struktur, mildhed og respekt for den enkeltes udtryk og tilgang. Jeg har fokus på at skabe et roligt og trygt rum, man gerne vil være i og lære i, og hvor der er plads til maveplaskere og spontanitet – og hvor det, der måske i første omgang kan synes som fejl og ufærdigheder, bliver integreret i både den kreative proces og i værkernes udtryk.
Jeg har altid tegnet meget og har også fordybet mig i maleriet. Men tegningen er det, der ligger mit hjerte nærmest og det, jeg altid vender tilbage til – måske fordi giver mig en rigere oplevelse af verden. Det er som at læse en bog langsomt og nydende i stedet for at skimme den hurtigt igennem for at komme til slutningen. Næsten umærkeligt træder jeg ind i en anden bevidsthedstilstand. Nuet står tydeligere frem. Jeg ser lyset på min datters kind, farverne i skoven og byens former meget mere intenst, når jeg har tegnet.
Når jeg tegner, kigger jeg kun op på mit motiv. Kigger jeg ned på mit papir, er det blot for lige at orientere mig på arket, inden jeg kigger op og tegner videre. Jeg tegner med følesansen aktiveret og mine øjne og min hånd følges synkront ad. At tegne er for mig en proces, der går uden om bevidst tanke og handling. En søgen efter en umiddelbar sanselighed og en væren i nuet, hvor tankerne forstummer. En kærlig handling, hvor målet ikke er værket i sig selv, men en længsel efter at overgive mig til min egen uforudsigelighed – og bare SE.
Jeg har gennem årene erfaret, hvordan det at tegne og male kan være en indgang til selvindsigt på et dybere forståelses- og følelsesmæssigt plan, end jeg kan tænke og snakke mig frem til. Jeg har ofte oplevet, at jeg retrospektivt kan se, at mine tegninger har skildret ubevidste følelser. Selvportrætter fra min første graviditet gjorde mig for eksempel bevidst om, hvor usikker jeg var på at skulle være mor og hvordan, jeg oplevede min gravide krop. I en periode malede jeg efter devisen 'hurtigt og grimt'. Store malerier af bittesmå pigedukker viste mig, hvordan jeg oplevede de første år af mit liv, og lynhurtige portrætter af mig selv gjorde mig opmærksom på, hvordan jeg var ved at forsvinde, fordi jeg ikke turde se tingene, som de var. Men det indså jeg først langt, langt senere. Det var ved at kigge tilbage på mine hurtige og grimme malerier, at jeg kunne se, hvordan mine hænder havde vist mig det hele – inden jeg vidste det.